Forhistorie: For en måneds tid siden, diskuterede Kvik og jeg muligheder for at forbedre mine afspilningsmuligheder på natbord setup. På daværende tidspunkt benyttede jeg min Aune S6pro med min Huawei P30 lite som kilde via USB. I den forbindelse henviste Kvik til hans tidligere tråd om xDuoo X10T. Da jeg samtidig var i kontakt med Steven fra Xtenik angående udlån af xDuoo XP-2, så forhørte jeg mig ved ham omkring tilslutningsmuligheder mellem S6'eren og en X10T. Samtalen endte med at Steven tilbød at jeg gerne måtte få en X10T til prøvelyt.
Og i dag hentede jeg den ved pakkeshoppen. En xDuoo X10T II digital turntable. Mange tak til Xtenik for denne mulighed.
Steven har været så flink at vedlægge et coax kabel med mini coax i den ene ende og almindelig coax i den anden ende. Hvilket er perfekt til Aune S6pro.
5 min efter at kassen var ĂĄben var jeg igang med at lytte.
Jeg har endnu ikke sat SD kort i X10T'eren, sĂĄ al musik kommer fra telefonen via Bluetooth til xDuoo.
Når musikken bliver transmitteret til S6'eren som vist på billedet, så frisker det lyden op i forhold til at koble telefonen til Aune'en med USB kabel. Lyden ændrer sig ikke, det virker bare til at den får et bedre signal, Friskere diskant og lidt bedre dynamik.
Med i kassen var også et 10cm langt AES kabel (min -> alm) og det mener jeg faktisk er et nøk bedre end coax kablet.
Jeg tror faktisk ikke jeg har hørt S6pro'eren performe bedre end den gør med X10T'eren koblet til via AES. Lækkert.
Nu er der sjældent noget i mine setup, der ikke ændrer sig lidt. Og ligeså med natbords setup, der nu består af Gustard, Avi dac, Beyerdynamic A20 og Beyerdynamic Amiron. Og jeg havde jo glædet mig til at undersøge om xDuoo'en kunne vippe Gustard af pinden, men det har vist sig at X10T'eren ikke leverer et signal som min lidt ældre AVI dac kan lide. Den spiller ikke rent med X10T som kilde.
Jeg har så i løbet af i dag prøvet flere varianter, men der er ikke noget at gøre. Magien er der kun med AVI som dac på det setup. Så det virker lidt fjollet at gå videre den vej.
xDuoo X10T kan godt sende signal videre til Gustard. Altså fra P30 til X10T via BT og derfra med USB til Gustard. Det lyder ens med P30 med USB til Gustard, så det eneste man vinder er at telefonen/afspilleren nu er ledningsfri. Tilgengæld har man 2 enheder man skal huske at lade op. Giver vist ikke helt mening.
Det næste jeg vil prøve at undersøge er om den kan føde lydklassikeren (Sound Classic Dac). Men det bliver på et senere tidspunkt.